Historien
Destilleriets historie starter tilbage i 2017 med 3 kolleger der bliver enige om at starte et økologisk mikrodestilleri. De 3 stiftere har forinden arbejdet sammen i mange år indenfor IT branchen. Hver især besidder de forskellige kompetencer omkring indsigt i produkt og metode, viden omkring fauna og flora, samt erfaring med fødevareindustrien, og dette viste sig at være den rigtige kombination og fundament for destilleriet.
Fra 2022 drives destilleriet alene af Morten som eneste tilbageværende stifter, og dette som en bibeskæftigelse.
Morten
Morten er 43 år gammel og kæreste med Lynn. Relationen til Sønderborg startede i starten af 90’erne hvor familien flyttede hertil, og Morten har sidenhen studeret og stiftet familie i Sønderborg. Morten er uddannet ingeniør, og har i mange år arbejdet indenfor IT og er i dag program director. Morten har 3 sønner Mads, Emil og Karl.